Klubaften mandag d. 3. februar kl. 19 – 21:
Kom til et spændende foredrag og tag en gæst med:
Vi får besøg af Lars Nielsen fra Hobro, som vil fortælle om nedenstående tur.
Tilmelding senest 30. januar
Fra Kap Horn til Alaska 2001
I år 2001 cyklede Lars Nielsen i en alder af 45 år ud på en mere end 20.000 kilometer lang tur fra Kap Horn på sydspidsen af Sydamerika til det nordlige Alaska på det nordamerikanske kontinent. Turen tog 118 dage med et gennemsnit på 180 kilometer pr dag. Undervejs tog Lars Nielsen fly fra Lima til Panama, fordi han ikke ville risikere at blive overfaldet af kriminelle i de meget urolige lande, han skulle passere. Samtidig tillod han sig selv at tage med bus eller bil, når livet på landevejen blev alt for surt. På grund af voldsomme maveproblemer blev andre cirka 2.000 kilometer skåret af den oprindeligt planlagte rute. Undervejs led Lars Nielsen voldsomt af diarré hele vejen fra Guatemala til Alaska - i alt to måneder, hvilket kostede ham et vægttab på 11 kilo. Sammenlagt blev turen på cykel dog 20.000 kilometer.
Mvh
HP, Henning S, JK