Klubmodul henter siden
Tilmelding til Mallorca via Spies
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
(Bestillingen til turen sker via link til Spies Rejser - her i Klubmodulet må du gerne tilkendegive, om du tilmelder dig turen via Spies - blot for at få overblik)
Så er tilmeldingen klar til CMV udlandsturen i 2026, som går til Alcudia på Mallorca fra lørdag d. 18. april til lørdag d. 25. april. Det er samme periode som de tidligere år. Cykelløbet Mallorca312 afvikles lørdag d. 25. april, hvor vi rejser hjem.
Der er afgang fra Billund kl. 07:05 lørdag d. 18. april med ankomst i Palma kl. 10:00. Hjemrejse er kl. 11:20 fra Palma lørdag d. 25. april med ankomst i Billund kl. 14:15.
Når vi kommer tættere på afrejsetidspunktet, oplyses afgangstidspunkt fra klubben med TK-Bus mod Billund. Klubbens tilskud på 300 kr. bruges hovedsageligt til bustransport tur/retur.
Vi skal rejse med Spies og bo på samme hotel, som vi gjorde i 2024 (Viva Sunrise). Se evt. informationer om hotellet her: https://www.spies.dk/spanien/mallorca/alcudia/viva-sunrise. Hotellet ligger rigtig fint i rolige omgivelser godt væk fra hovedvejen igennem Alcudia.
Priserne er steget lidt ift. 2024. Vi har krydstjekket hos Bravo Tours, hvor samme prisstigning er gældende. Prisen for én person i delelejlighed er 7.145 kr. pr. person, og 1.500 kr. dyrere for dem, som vil bo alene i lejlighed – dvs. 8.645 kr. for ene-lejlighed.
Vi er garanteret 7 stk. 1-værelses lejligheder med balkon til 1 person, og 18 stk. 2-værelses lejligheder 2 personer med balkon (dele-lejlighed). Vi har fået oplyst, at det måske er muligt at skaffe flere deleværelser – men der er KUN 7 eneværelser. Der skal minimum være 15 deltagere i alt, for at vi kan arrangere turen.
Prisen er inklusiv følgende:
- Bus t/r Billund (forventes af kunne dækkes af klubtilskuddet)
- Fly Billund/Palma t/r
- Hotelværelse (dele eller alene)
- Halvpension som består af morgenbuffet og aftenbuffet (inkl. øl, vin og sodavand til aftenbuffet)
- 15 kg. kuffert bagage og 5 kg. håndtaske (mulighed for tilkøb af 5 kg. ekstra til kuffert for 130 kr.)
- Transfer til/fra hotellet i Alcudia.
Dem som vil have cykler med til Mallorca kan få cykeltransport med Boomerang i Herning (dem som vi har brugt tidligere), hvor vi laver en samlet bestilling (det skal gøres i år). Cykler hvor styret kan afmonteres koster 1.500 kr. Med fastmonteret styr koster det 1.900 kr.
I kan også vælge af få cyklen med i flyet for 1.100 kr. t/r inklusiv lastbiltransport til/fra hotellet. Der er begrænset pladser i flyet. Alternativ kan I leje cykler i Alcudia i gåafstand fra hotellet, ligesom vi har gjort de tidligere år. Mere info herom senere.
Som Per og jeg allerede har informeret om på FB, så skal I selv lave bestillingen hos Spies. Det er meget nemt og foregår via dette link: https://spies.qondor.com/ParticipantWeb/Registration/26111. Der er åbnet for bestilling – så gå bare i gang. Vi udsender også information via Klubmodulet – men bestillingen er via Spies portalen.
De af jer, som deler værelse, skal aftale, hvem som foretager bestillingen på vegne af jer begge (husk at få hinandens oplysninger ift. navn i passet). Betalingen kan gøres individuelt, men I skal bestille samlet pr. værelse. Det fremgår også i bestillingen. Depositum er 1.500 kr. pr. person, som skal betales indenfor 7 dage efter bestillingen. Resten skal betales senest 9. marts 2026.
Under bestillingen vælger I selv alt omkring eneværelse/dobbeltværelse, om I ønsker cykler med i flyet, om I ønsker 15 kg eller 20 kg i kuffert, ønsker til mad ombord i flyet osv. Det er nemt og I skal bare besvare spørgsmålene og foretage jeres valg. Priser på tilvalg er angivet.
Der er deadline for bestilling 1. november 2025 – men, vi vil opfordre til, at I bestiller så hurtigt som muligt, så vi har en god fornemmelse af, hvor mange som deltager, og så vi kan få en aftale med Boomerang ift. cyklerne. Og husk – der er kun 7 eneværelser som kan bestilles efter ”først-til-mølle” princippet.
Ps. Man er velkommen til at tage ægtefælle/kæresten/samlever med til Mallorca. Klubben giver ikke tilskud til dette.
Per og Ole C. står selvfølgelig til rådighed ift. evt. spørgsmål. Vi kan ikke svare på alt, men skal nok forsøge at finde svar.
Tilmeldte
3 /43
Tilmeldingsfrist
01.11.2025
Tidspunkt
18.04.2026 kl. 04.00 - 25.04.2026 kl. 17.00
Sted
Alcudia
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'