Klubmodul henter siden
Redegørelse om VTA af Ole John af 3 FEB 2018
Carsten Sundien Simmelsgaard

  23.02.2018
  15:04

Viborg Trail Arena status

- Sporarbejdet afsluttes pr. 28.02.2018

- Der er etableret 127 km sammenhængende spor, blandet mellem nyanlagt, renoveret og transportspor.

- VTA overgår pr. 1. marts 2018 til driftsmodel med een fastansat sporbygger.

- Projektledelsen, event og kommercielle interesser, herunder kontakt til institutioner, partnere og andre organisationer løftes op i overordnet organisation, håndteret af kommunen (Viborg Outdoor). Forventet een projektansvarlig ansat i kommunen.

- Viborg Kommune indgår samarbejde med Silkeborg Kommune om udvikling af MTB turisme og erhvervsmæssige partnerskaber. Dette organiseres via “Viborg Outdoor”, som ikke er en del af foreningen VTA.

- VTA fortsætter altså i en driftsorganisation som ejes af medlemsklubberne, og drives som forening med repræsentanter fra klubberne i bestyrelsen. Foreningen indgår administrativt samarbejde med Viborg Idrætsråd, så formandsskabets arbejdsbyrde minimeres.

- Fremtidig driftsmodel er aftalt med Viborg Kommune, og bliver i korte træk en løsning ligestillet med andre idrætsanlæg. Kommunen betaler 73% (tilskud), foreningen 27%. Foreningens bidrag, ca. 100.000,- af driftsomkostningerne, fremkommer via støtte-arrangementer. På nyligt afholdt MTB bobler og kransekage blev der indsamlet 133.000,-, dækkende foreningens bidrag for 2018.

- Der arbejdes med en løbende passiv støttemodel, så brugere af sporene kan støtte driften via “støtte” medlemsskab. Dette er fortrinsvis møntet på de ca. 90% brugere af sporene der ikke er organiseret i klub, men som gerne vil bidrage alligevel.

- VTA er dog ikke helt færdig med anlægsfasen endnu. Der henstår fortsat 1.0 mio kr., doneret af LAG (Lokale Anlægs Grupper), som skal anvendes til teknikbane i Undallslund, samt støtte/samlings punkter for MTB’ere i hhv. Stendal og Bækkelund (stederne kan dog ændre sig). I dette projekt indgår desuden maskinhallen i Undalslund, som omdannes til attraktivt samlingspunkt. Dette er et særskilt projekt hvor der allerede er fundet lejer af lokaliteten, og er kun med her, fordi det indgår i LAG.

- CMV er een af 3 moderklubber til VTA’s aktiviteter (CMV, HaldEge MTB og Viborg MTB). Formålet med VTA er at skabe bedre rammer for MTB sporten, som er een af de kraftigst voksende sportsaktiviter. Ved at øge kvaliteten af sporene, adskille brugergrupper, og øge dialog med lodsejer - er det målet på sigt, sammen med partnere og kommune, at få de uorganiserede udøvere - organiseret !

- Grd. manglende interesse og opbakning fra CMV’ s medlemmer, udtræder CMVs repræsentant “Ole John” af bestyrelse og forretningsudvalg i VTA ved kommende generalforsamling. For at etablere bedre rammer kræves også frivillig hjælp og engagement. Der er ikke noget der kommer gratis, heller ikke 100 km spor i skovene omkring Viborg. Derfor er der søgt midler hjem til at etablere spor, uddanne sporbyggere og sikre fremtidig drift. Frivillige har knoklet på spordage og hjulpet if. med aktiviter af forskellig art. Frivilligt arbejde er helt afgørende for at der kan skabes bedre rammer. Det gælder også i CMV (kig bare rundt i de nye lokaler), der er nogen der gør det - så husk at støtte op “det betaler sig” !

Ole John

Caj Stroland

  24.02.2018
  11:43
Hej jeg har talt med Niels T ang. Artiklen i folkebladet, han fortæller mig at det er fejl citeret af folkebladet.
Det med de 150.000kr er kommunens forslag til klubberne, der er ikke besluttet noget pt.
Jeg er sikker på at den sag nok skal blive taklet på bedste måde af bestyrelse, medlemmerne vil naturligvis blive indraget evt. beslutninger. Super redegørelse fra Ole John tak for den
Hilsen Caj
Ole Capion

  24.02.2018
  17:13
Hej Ole John Det er vel ikke unfair at være bekymret for og interesseret i sin cykelklubs ve og vel, når der fra VTA’s bestyrelse kommer forskellige udmeldinger, som har betydning for CMV økonomi og ressourcer. Det er mere unfair ikke at få alle kort på bordet om for- og fremtiden for CMV’s rolle. Seneste har vi hørt og læst din redegørelse og efterfølgende bemærkninger til Per Ulriksen spørgsmål. Men dine udtalelser står i skærende kontrast til udtalelser fra VTA’s næstformand i VSF: ”Ifølge Niels Taarsted betyder den nye model, at de tre klubber bag Viborg Trail Arena, Viborg MTB, Cykel Motion Viborg og Hald Ege MTB, selv skal skaffe i omegnen af 150.000 kroner, mens resten af udgifterne til sporarbejdet skal komme fra offentlige midler og sponsorer. - Det betyder selvfølgelig, at medlemmerne i vores klubber kommer til at betale en forholdsvis stor del af kagen, mens de mange andre brugere af sporene kører gratis. Derfor vil vi da gerne opfordre til, at mange andre brugere melder sig ind i en af klubberne, så vi kan fordele byrderne, siger Niels Taarsted” Der står ikke at VTA skaffer kr. 150.000, men helt klart at det er klubberne der skal betale - derfor reagerer både Per U. og jeg, som vi gør. CMV skal ikke indgå i et samarbejde uden at have undersøgt et projekts baggrund, herunder ledelse og økonomi – det er en meget professionel fremgangsmåde i det virkelige liv. Det lader til, at Niels Taarsted er talsmand for VTA, og det nye selskab, og giver løfte på klubbernes vegne. Det må være aftalt af VTA’s bestyrelse og personer bag rekonstruktionen. Hvis Niels Taarsted har misforstået noget bør du strakt kontakte ham og beder ham dementerer udtalelsen og indskrive din version ellers står hans udtalelse til trone for omverden og nærmest en accept fra klubberne om støtten. Det lader også at VTA befinder sig i en økonomisk krise, og løsningen på de mange likviditetsmøder ikke har reddet VTA som selvstændig forening. Det er naturligvis ledelsen ansvar, men det skulle ikke undre mig, om andre har svigtet deres tilsynspligt/ret. Jeg tror at mange svar på vores spørgsmål kunne læses i ATV regnskaber, så du bør sender regnskaberne for 2015 og 2016 til Per Ulriksen. Tankevækkende at Viborg Kommune ikke har dem, når de udbetaler kr. 1,8 mill. – uden dokumentation? Og hvad med det fremtidige selskab og forventningsafstemning? Hvad er formålet, ejerskab, ledelse, bestyrelse, økonomi og hvilken rolle spiller klubberne? NB! Det er unfair at beskylde klubbens 160 medlemmer for ikke at bakke op omkring VTA. Klubben støttede i 2016 ? med kr. 25.000 og er stadig medlem at VTA. Jeg ved ikke hvilke forventninger du har til en opbak-ning, men de seneste udmelding om VTA fremtidig fremmer ikke lysten til at støtte projektet. Vi interesserer os for CMV’s økonomi og ressourcer – derfor de kritiske spørgsmål. Vi er ikke interesseret i, at CMV''s bestyrelse/medlemmer bliver ansvarlige eller moralske gidsler i et projekt med en usikker fremtid. I bedste menig og hilsner fra Ole Capion