Cykel Motion Viborg Nyhedsbrev 4/20 af 23 APR 2020

 

1. Sæsonstart bliver pga Coronakrisen unormal. Med DGI’s anbefalinger (se nederst) starter vi forsigtig op 1 MAJ således:

Al træning frem til 10 MAJ bliver med tilmelding på Klubmodul (husk valg af hold er obligatorisk)

Hvis der er flere hold møder de og starter de 10 min forskudt

Max 10 personer pr. hold

 

Efter 10 MAJ forventer vi at få nye retningslinjer

 

Der bliver således ikke en samlet sæsonstart, som vi plejer.

Orientering af nye medlemmer er udskudt på ubestemt tid.

 

2. Sponsor- og tøjudvalg er ubesat

Interesserede til dette spændende udvalg bedes henvende sig til undertegnede.

 

3. Prøvemedlemmer får deres prøveperiode forlænget til resten af sæsonen

 

 

Vh

 

Carsten Simmelsgaard

Formand for CMV, køreudvalget og webmaster

 

DGI’s retningslinjer

 

DGI Cykling kan nu anbefale delvis opstart af cykelaktiviteter i foreningsregi.

Det er dog vigtigt at huske følgende: Der er forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter, træningsaktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet.

Som et led i den langsomme genåbning af det danske samfund kom DIF og DGI mandag den 20. april med deres overordnede anbefalinger for udendørs idræt uden fysisk kontakt. Disse anbefalinger er lavet i dialog med og lever op til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger.

På baggrund af disse generelle anbefalinger har DGI Cykling udarbejdet en række gode råd til
delvis opstart af aktiviteter i cykelklubberne.

DGI Cyklings råd til delvis opstart af cykling i foreningsregi:

  • I skal være opmærksomme, hvis I normalt er mere end 10 personer samlet. I
    så fald er det vigtigt, at I finder en praktisk måde at sikre, at I undgår det i den
    kommende periode. Benyt evt. tilmelding for at sikre, at I mødes i mindre
    grupper
  • Lav forskellige mødesteder, hvis der er flere grupper, der kører med afgang på
    samme tidspunkt eller lav forskudt afgang fra samme mødested
  • Snyd din næse i ærmet - ikke ud i luften
  • Kør gerne med den samme gruppe hver gang
  • Lad jer inspirere til nye måder at strukturere ture og træning på.
  • Find inspiraton til træning på VoresPuls' side om MTB og Landevejscykling
  • Medbring slange, patroner, pumpe, dækjern, vand, energi mm. til dig selv, så
  • du ikke skal låne af andre.
  • Deltagerne møder op omklædt og tager hjem umiddelbart efter endt udendørsaktivitet
  • Vær opmærksom på at anbefalingen om to meters afstand gælder foran, bagved
    og til begge sider

Den enkelte forening er ansvarlig for egne aktiviteter. DGI Cykling opfordrer på det kraftigste
til, at man følger krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, DIF og DGI.